To miniaturer fra et eksemplar af Fadil-i Enderunis Zenanname (Bogen om Kvinder)
I det 18. århundrede blev det osmanniske maleri i stigende grad påvirket af kunsten fra Europa, som det også kan ses i landskabsbaggrunden af denne charmerende skildring af en etioperinde.
Fadil-i Enderunis ”Bogen om Kvinder”, der er skrevet i de sidste årtier af det 18. århundrede, foregiver at omhandle respektable kvinders fortrin og defekter fra hele verden. Den er dog overvejende erotisk orienteret, hvilket man måske også fornemmer af skildringen af ”En etioperinde”.
Den anden miniature forestiller en tjerkessisk kvinde fra Kaukasus, som både på billedet og i den ledsagende tekst er skildret betydeligt mere ærbar og mindre eksotisk end etioperinden. Tjerkessiske kvinder var historien igennem meget eftertragtede som konkubiner til de osmanniske sultaners harem.
Sideløbende med ”Bogen om Kvinder” skrev Fadil-i Enderuni også et værk, som diskuterer unge mænd fra hele verden under titlen Hubanname (Bogen om de Smukke). Begge værker blev også inkorporeret i flere erotiske manualer, hvis miniaturer er langt mere eksplicitte end Enderunis tekster.
Fadil-i Enderunis ”Bogen om Kvinder”, der er skrevet i de sidste årtier af det 18. århundrede, foregiver at omhandle respektable kvinders fortrin og defekter fra hele verden. Den er dog overvejende erotisk orienteret, hvilket man måske også fornemmer af skildringen af ”En etioperinde”.
Den anden miniature forestiller en tjerkessisk kvinde fra Kaukasus, som både på billedet og i den ledsagende tekst er skildret betydeligt mere ærbar og mindre eksotisk end etioperinden. Tjerkessiske kvinder var historien igennem meget eftertragtede som konkubiner til de osmanniske sultaners harem.
Sideløbende med ”Bogen om Kvinder” skrev Fadil-i Enderuni også et værk, som diskuterer unge mænd fra hele verden under titlen Hubanname (Bogen om de Smukke). Begge værker blev også inkorporeret i flere erotiske manualer, hvis miniaturer er langt mere eksplicitte end Enderunis tekster.