Miniature fra en Silsilename. ”Portræt af sultan Mustafa 3.”
Da dette portræt udførtes, havde osmannerne allerede siddet på magten i omtrent 500 år og genealogier og skildringer af statsbesøg m.m. var en yndet genre ved hoffet. Mustafa 3. (1757-74) sidder ophøjet og statuarisk på en trone meget lig Bayram-tronen, der kan ses i Topkapi. Skildringen stemmer overens med de skriftlige kilder, der beretter, at sultanen under audienser forholdt sig tavs, mens vesirerne foretog de egentlige forhandlinger.
Maleriet er udført af den armenske maler Rafael, og en replik deraf sidder i den genealogi over huset Osman til og med sultan Ahmed 3., som udførtes af Levni. Siden forøgedes genealogien af Rafael med portrætter af sultanerne til og med Mustafa 4.