Røgelseskar af støbt messing, graveret og indlagt med sølv og guld
Cylindriske røgelseskar på tre ben og med kuppelformede låg var almindelige fra Irak til Egypten i det 13. og 14. århundrede, men kendes også fra Iran under il-khaniderne. De har alle haft et horisontalt håndtag og en indvendig bakke til trækul, der som regel er forsvundet.
Både de svastika-lignende motiver, de vindrikkende og musicerende personers dragter og de afbildede fugle peger i retning af, at karret er udført i det mongolske Iran. Ydermere har et motiv som skildpadden, der også genfindes i museets gobelinvævede rondel (se 30/1995), en symbolsk betydning i kinesisk kunst, men ikke i islamisk.