Håndtvætningsbassin af delvis forgyldt, drevet sølv indlagt med blå, grøn og purpurfarvet emalje
At vaske hænder, før man træder ind i et hus, var en udbredt skik i den islamiske verden, og håndtvætningsbassiner som dette har også været anvendt i forbindelse med måltider. Låget er perforeret, så synet af det snavsede vand ikke generede gæsterne. En ligeså rigt dekoreret kande har oprindeligt hørt til bassinet.
Det drevne sølvkorpus har elegant udformede og dybt graverede dekorationer med gazeller, blomster og anden ornamentik, der er fyldt med transparent emalje. Der findes mindre kostbare og enklere dekorerede bassiner i samme udformning af bronze og bidri-metal.