Flaske af grønt glas delvist blæst i form med indpressede stykker af gult glas
Denne glasflaske er sandsynligvis blevet blæst i en form, der har givet den de vertikale bølger på kroppen, som fortsætter op ad halsen. Sidenhen er flasken blevet strakt og tilvirket med tænger for at skabe de to vulster på halsen og den udadkrængede munding.
De gule dråber og striber i den grønne overflade er skabt ved at presse mindre stykker af gult glas ind i den varme glasmasse, før flasken blev strakt. Lignende dekorationer kendes fra enkelte andre indiske glasgenstande, f.eks. en tæppevægt fra det 18. århundrede (11/2014).
Der kendes i skrivende stund ingen andre bevarede, indiske glasflasker af samme form og farve, men at dømme ud fra miniaturemalerierne har typen haft en vis udbredelse ved mogulhoffet. Et maleri viser således mogulkejseren Jahangir (r. 1605-27) i selskab med en tjener, der skænker fra en aflang, pæreformet flaske i grønlige nuancer.1