Miniature. ”Indbyggere fra landsbyen Rania”
Som 4 andre malerier i Davids Samling stammer også dette fra de såkaldte Fraser-album. Det viser en række navngivne personer fra landsbyen Rania. Byen havde en særlig betydning for William Fraser, idet Amiban, den smukke unge kvinde til venstre, var hans indiske ”kone”.
Fraser blev i samtiden beskrevet som en mand, der havde et meget nært forhold til den indfødte befolkning og talte deres forskellige sprog; egenskaber som var nyttige, men som også virkede frastødende på nogle af hans landsmænd.
Som i de fleste Fraser-malerier virker syntesen af europæisk og indisk maletradition tiltrækkende, men også mærkeligt fremmedgørende. I dette maleri suppleres de fire centrale figurer dog af et landsby-miljø, der gør dem en anelse mindre statuariske.