C.W. Eckersberg (1783-1853)
Modellen Emilie, 1813
Olie på lærred
Under sit ophold i Paris i 1810-1813 blev C.W. Eckersberg optaget som elev på den berømte franske maler Jacques-Louis Davids (1748-1825) malerskole, hvor han i et års tid dygtiggjorde sig som historiemaler. På skolen malede Eckersberg for første gang efter levende model og i dagslys, hvilket fik stor betydning i hans videre arbejde med figurkompositioner. Davids portrætmaleri blev også en stor inspirationskilde for Eckersberg, som særligt fæstnede sig ved læremesterens ligefremme tilgang til sine modeller samt den måde, hvorpå han byggede et portræt op med diffuse penselstrøg, uden distinkte opdelinger af farver og flader, og med stor opmærksomhed på lysets indvirkning på hud og klæder.1
Inspirationen fra David er tydeligt til stede i dette lille maleri, der er et af de få portrætter, som Eckersberg udførte i Paris. Den unge kvinde, Emilie, er gengivet i profil, iført en udringet kjole i et rødt- og gyldenstribet mønster. Til kjolen hører også en hvid bluse med en bred blondekant, og over skuldrene bærer Emilie et sjal. Penselføringen og det diffuse spil mellem lys- og skyggepartier, der ingen skarpe afgrænsninger har, tilføjer billedet en følsomhed, der også knytter sig til den unge kvindes elegante profil, nedslåede blik og blussende kinder. Det har fået nogle fagfolk til at konkludere, at det ikke er et portræt i konventionel forstand, men et studie til et større maleri.2 Andre har påpeget, at følsomheden og intimiteten i portrættet skyldes, at Eckersberg har haft en helt særlig fortrolighed med Emilie, fordi hun sandsynligvis var hans kæreste i en periode.3
Portrættet af Emilie er ydermere bemærkelsesværdigt, fordi der rent maleteknisk skete en ændring i Eckersbergs penselføring i årene efter hans studieår i Paris. Den diffuse malemåde kom nemlig hurtigt til at ligge Eckersberg fjernt, idet han indførte en praksis med en brug af overvejende klare linjer og skarpt opdelte flader, hvilket man allerede kan se i portrætter fra de efterfølgende år (6a/1985 og 6b/1985).
Inspirationen fra David er tydeligt til stede i dette lille maleri, der er et af de få portrætter, som Eckersberg udførte i Paris. Den unge kvinde, Emilie, er gengivet i profil, iført en udringet kjole i et rødt- og gyldenstribet mønster. Til kjolen hører også en hvid bluse med en bred blondekant, og over skuldrene bærer Emilie et sjal. Penselføringen og det diffuse spil mellem lys- og skyggepartier, der ingen skarpe afgrænsninger har, tilføjer billedet en følsomhed, der også knytter sig til den unge kvindes elegante profil, nedslåede blik og blussende kinder. Det har fået nogle fagfolk til at konkludere, at det ikke er et portræt i konventionel forstand, men et studie til et større maleri.2 Andre har påpeget, at følsomheden og intimiteten i portrættet skyldes, at Eckersberg har haft en helt særlig fortrolighed med Emilie, fordi hun sandsynligvis var hans kæreste i en periode.3
Portrættet af Emilie er ydermere bemærkelsesværdigt, fordi der rent maleteknisk skete en ændring i Eckersbergs penselføring i årene efter hans studieår i Paris. Den diffuse malemåde kom nemlig hurtigt til at ligge Eckersberg fjernt, idet han indførte en praksis med en brug af overvejende klare linjer og skarpt opdelte flader, hvilket man allerede kan se i portrætter fra de efterfølgende år (6a/1985 og 6b/1985).