Spejlramme af porcelæn
Den Kongelige Porcelainsfabrik, ca. 1784
En af de særlig fine, brogetmalede genstande i Davids Samling er denne spejlramme, der er stafferet i grønt og guld, samt rigt dekoreret med pousserende blade og blomsterguirlander i naturlige farver. Øverst på rammen ses en gennembrudt blomsterkurv, som er magen til dem, som også blev skabt på Den Kongelige Porcelainsfabrik. Nederst på rammen ses et forgyldt løvehoved, der er flankeret med et symmetrisk ophængt draperi i relief.
Spejlrammen blev skabt på Den Kongelige Porcelainsfabrik i midten af 1780’erne.1 Den er en for tiden meget eksklusiv genstand, og det er sandsynligt, at spejlrammen blev skabt til et medlem af den kongelige familie.
Som type indgik spejlrammer – senere kaldet for natbordsspejle – i toiletgarniturer, der også indbefattede lysestager, skrin, børster, mindre æsker og en kande med fad.2