Terrin med underfad af fajance
Slesvig, 1758-1780
I Davids Samling har vi en fin lille samling af fajancer fra hertugdømmerne, hvor keramiske virksomheder blev etableret i årtierne fra midten af 1750’erne og de efterfølgende årtier.
Den første af fabrikkerne blev etableret i Slesvig i 1755, og den knytter sig særligt til familien Rambusch, der i to generationer forestod fajanceproduktionen i årene 1758-1800.1 Fabrikken havde stor succes, både salgsmæssigt og kunstnerisk. Formgivningen og dekorationerne var stærkt beslægtet med danske og norske forbilleder, og produktionen bestod særligt af terriner, skåle, fade, tallerkener, kander, lysestager etc., der især blev afsat til Danmark. Omkring midten af 1780’erne begyndte det at gå tilbage for fabrikken, der flere gange skiftede ejere, indtil den indstillede produktionen i 1814.
Den ovale terrin i Davids Samling hører til et spisestel, som kaldes for ”det ordinære stel”.2 Kendetegnende for stellet er den noget tunge rokokoform med svejfede kanter og dekorationen med plastisk modellerede elementer i manganlilla: terrinens to hanke er modelleret som grene med blade, og på låget, hvis bladornamentik er delvis plastisk og trukket op med en tyk kontur, ses en knop, der er udformet som et æble. På korpus såvel som på låget ses små malede blade og strøblomster, ligeledes i mangan.
Karakteristisk for Slesvig-fabrikkens servicer er netop de monokrome dekorationer i manganlilla. Grunden til, at man valgte at bruge mangan i stedet for den ellers populære blå farve, var at Store Kongensgade-fabrikken havde monopol på fremstilling af fajancer med dekorationer i blåt frem til 1769 (NF 46).
Den første af fabrikkerne blev etableret i Slesvig i 1755, og den knytter sig særligt til familien Rambusch, der i to generationer forestod fajanceproduktionen i årene 1758-1800.1 Fabrikken havde stor succes, både salgsmæssigt og kunstnerisk. Formgivningen og dekorationerne var stærkt beslægtet med danske og norske forbilleder, og produktionen bestod særligt af terriner, skåle, fade, tallerkener, kander, lysestager etc., der især blev afsat til Danmark. Omkring midten af 1780’erne begyndte det at gå tilbage for fabrikken, der flere gange skiftede ejere, indtil den indstillede produktionen i 1814.
Den ovale terrin i Davids Samling hører til et spisestel, som kaldes for ”det ordinære stel”.2 Kendetegnende for stellet er den noget tunge rokokoform med svejfede kanter og dekorationen med plastisk modellerede elementer i manganlilla: terrinens to hanke er modelleret som grene med blade, og på låget, hvis bladornamentik er delvis plastisk og trukket op med en tyk kontur, ses en knop, der er udformet som et æble. På korpus såvel som på låget ses små malede blade og strøblomster, ligeledes i mangan.
Karakteristisk for Slesvig-fabrikkens servicer er netop de monokrome dekorationer i manganlilla. Grunden til, at man valgte at bruge mangan i stedet for den ellers populære blå farve, var at Store Kongensgade-fabrikken havde monopol på fremstilling af fajancer med dekorationer i blåt frem til 1769 (NF 46).