Joakim Skovgaard (1856-1933)
Jomfruen i Hindeham, 1924
Olie på lærred
Livet igennem udførte Joakim Skovgaard adskillige udsmykningsopgaver i Danmark, bl.a. altertavler, fresker, glasmosaikker, gobeliner samt væg- og loftsmalerier. I slutningen af 1910’erne blev han udvalgt til at skabe seks kompositioner med folkevisemotiver, der skulle væves til gobeliner, som skulle pryde Tårnsalen på Christiansborg Slot. Ved denne lejlighed blev også maleriet Jomfruen i Hindeham skabt.
I maleriet står en hind centralt i kompositionen med blikket fæstnet mod beskueren. Om halsen bærer den et keltisk kors i en guldkæde. Omkring hinden ses en tæt og frodig natur med en efterårsfarvet skovbund og en hyld med tunge klaser af mørke, modne bær. Motivet har Skovgaard hentet fra folkevisen Jomfru i Hindeham,1 den skæbnesvangre fortælling om Hr. Peder, der skyder den vilde hind i skoven, trods sin mors advarsel. Hinden er nemlig hans fortryllede søster, hvilket han først finder ud af, da han begynder at flå skindet af den.
I sit maleri har Skovgaard valgt at skildre en scene, der går forud for folkevisens klimaks, nemlig øjeblikket lige før dødsskuddet. Hvorfor dette motiv ikke indgik i den endelige gobelinudsmykning, vides ikke. Dog ved vi, at Skovgaard ikke opgav at inkorporere en scene fra folkevisen Jomfru i Hindeham. Denne fik dog et andet, og højst dramatisk, fokus: Skovgaard skildrede det fatale øjeblik, hvor fortryllelsen ophæves, da Hr. Peder begynder at flå den døde hind.2
Skovgaard var ikke selv væver, og derfor udførte han sine forlæg som kartoner i samme størrelsesforhold som gobelinerne var tiltænkt. Derefter fik en gruppe vævere, ledet af Skovgaards datter, Georgia Skovgaard (1893-1973), til opgave at udføre gobelinerne 1:1 efter kartonerne. I 1929 var alle gobeliner færdigvævede og i dag hænger de stadig i Tårnsalen på Christiansborg, som nu er en del af de kongelige repræsentationslokaler.
I maleriet står en hind centralt i kompositionen med blikket fæstnet mod beskueren. Om halsen bærer den et keltisk kors i en guldkæde. Omkring hinden ses en tæt og frodig natur med en efterårsfarvet skovbund og en hyld med tunge klaser af mørke, modne bær. Motivet har Skovgaard hentet fra folkevisen Jomfru i Hindeham,1 den skæbnesvangre fortælling om Hr. Peder, der skyder den vilde hind i skoven, trods sin mors advarsel. Hinden er nemlig hans fortryllede søster, hvilket han først finder ud af, da han begynder at flå skindet af den.
I sit maleri har Skovgaard valgt at skildre en scene, der går forud for folkevisens klimaks, nemlig øjeblikket lige før dødsskuddet. Hvorfor dette motiv ikke indgik i den endelige gobelinudsmykning, vides ikke. Dog ved vi, at Skovgaard ikke opgav at inkorporere en scene fra folkevisen Jomfru i Hindeham. Denne fik dog et andet, og højst dramatisk, fokus: Skovgaard skildrede det fatale øjeblik, hvor fortryllelsen ophæves, da Hr. Peder begynder at flå den døde hind.2
Skovgaard var ikke selv væver, og derfor udførte han sine forlæg som kartoner i samme størrelsesforhold som gobelinerne var tiltænkt. Derefter fik en gruppe vævere, ledet af Skovgaards datter, Georgia Skovgaard (1893-1973), til opgave at udføre gobelinerne 1:1 efter kartonerne. I 1929 var alle gobeliner færdigvævede og i dag hænger de stadig i Tårnsalen på Christiansborg, som nu er en del af de kongelige repræsentationslokaler.