Theodor Philipsen (1840-1920)
Æsler på torvet i Sulmona, 1907
Olie på lærred
I 1907 rejste Theodor Philipsen atter til Italien, hvor han opholdt sig fra april til november. I flere måneder havde han base i Rom, hvorfra han foretog adskillige udflugter til andre byer, deriblandt Firenze, Celano, Scanno og Napoli. I løbet af sommeren besøgte han også byen Sulmona, der ligger ved foden af Majella-bjergene. Hér malede han 12 billeder,1 hvoraf flere gengav byens torv og markedsliv.2
Æsler på torvet i Sulmona viser et lille udsnit af torvet, hvor et pulserende liv udspiller sig. Det er dog ikke markedsboder, men derimod mennesker og muldyr, som er fremtrædende i Philipsens maleri. To æsler er bragt helt frem i forgrunden i maleriets venstre side. De er blevet fodret med halm og står badet i et stærkt dagslys. Resten af billedet er lagt i skygge, der, taget den sydlandske lokation in mente, er afstemt i en varm gylden helhedstone. Philipsens særegne palet og hans impressionistiske malemåde giver billedet en levende, skitseagtig karakter, og det er tydeligt, at det er malet på stedet foran motivet fremfor i et atelier.
I efteråret 1907, før hjemrejsen til Danmark, oplevede den 67-årige Philipsen synsforstyrrelser. I København fik han konstateret grøn stær, særligt på det ene øje. En operation forbedrede hans syn, der dog stadig var svækket, hvorfor han i 1909 gennemgik endnu en operation, denne gang på begge øjne. Trods et vellykket resultat og en efterfølgende produktiv periode svækkedes hans syn gradvist. I 1917 var Philipsen næsten helt blind, og han opgav at male mere.