Theodor Philipsen (1840-1920)
Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese, 1902
Olie på lærred
I foråret og sommeren 1902 drog Theodor Philipsen til Italien. På sin rejse opholdt han sig i Rom i tre måneder, hvor han malede ca. 20 billeder.1 Foruden dette befinder to andre af disse billeder sig på Davids Samling (B 398) (B 401). Tilsammen vidner de om, at Philipsen på dette tidspunkt blandt andet yndede at male billeder med pittoreske vejmotiver fra udkanten af Rom.
I Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese er dagen ved at gå på hæld. En flok hvide får græsser i det fri på vej tilbage til stalden, og bonden på æselkærren skal hjem inden mørket falder på. Det er dog ikke små fortællinger som disse, der er Philipsens egentlige fokus. Det er nærmere fastholdelsen af et øjebliksbetonet indtryk under sydens aftensol.
Med en hastig, skitsepræget teknik bliver solnedgangen og den næsten oversanselige stemning, som den fremmaner på himlen og i naturen, Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese egentlige motiv. Derudover er maleriet også et godt eksempel på, hvordan Philipsen evnede at få et billede til at vibrere af lys ved hjælp af korte, farvemættede penselstrøg. Han har arbejdet bevidst med aftenstemningen, som ses meget tydeligt i det gyldne lys, der gløder på himlen, i træernes kroner, på murværket og på vejen i forgrunden af billedet. Særligt bemærkelsesværdige er de varme, ulmende rosa- og blåviolette farvetoner, der ikke blot viser Philipsens enestående koloristiske sans, men også hans evne til at få et billede til at fremstå som en nøje afstemt helhed.
I Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese er dagen ved at gå på hæld. En flok hvide får græsser i det fri på vej tilbage til stalden, og bonden på æselkærren skal hjem inden mørket falder på. Det er dog ikke små fortællinger som disse, der er Philipsens egentlige fokus. Det er nærmere fastholdelsen af et øjebliksbetonet indtryk under sydens aftensol.
Med en hastig, skitsepræget teknik bliver solnedgangen og den næsten oversanselige stemning, som den fremmaner på himlen og i naturen, Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese egentlige motiv. Derudover er maleriet også et godt eksempel på, hvordan Philipsen evnede at få et billede til at vibrere af lys ved hjælp af korte, farvemættede penselstrøg. Han har arbejdet bevidst med aftenstemningen, som ses meget tydeligt i det gyldne lys, der gløder på himlen, i træernes kroner, på murværket og på vejen i forgrunden af billedet. Særligt bemærkelsesværdige er de varme, ulmende rosa- og blåviolette farvetoner, der ikke blot viser Philipsens enestående koloristiske sans, men også hans evne til at få et billede til at fremstå som en nøje afstemt helhed.