Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Strandbred. Hav ved Bretagne. Solspejl i havet, 1909
Olie på lærred
I sensommeren 1909 rejste J.F. Willumsen til Bretagne med det formål at arbejde videre med sine studier i forbindelse med tilblivelsen af det monumentale maleri Sol og ungdom.1 Det var ikke første gang, han besøgte Bretagne: I sommeren 1890 havde han malet i Pont-Aven, og i september 1904 havde han søgt mod Atlanterhavet og de store sandstrande ved Le Pouldu.
I Strandbred. Hav ved Bretagne. Solspejl i havet har Willumsen rettet fokus mod lysets spil på og i havet. I billedets venstre side ses et kraftigt sollys, der rammer den høje horisontallinje og som længere nede lader sig reflektere i havet således, at en blank hvid overflade opstår. Bølgerne og brændingen absorberer lyset og skaber lange grønne, violette og hvide bånd, der løber tværs over billedet. I forgrunden ses strandbredden, hvor vandet trækker sig roligt tilbage.
Sammenlignet med de mange andre studier af strandpartier, som Willumsen udførte i 1909, både i Bretagne og på Skagen tidligere på sommeren, bærer maleriet tydeligt skitsepræg. Ikke desto mindre har Willumsen anvendt olie – og ikke akvarel eller blyant – hvilket har fået flere til at konkludere, at det maleriske udtryk for alvor var ved at finde sin form.2 Udover Strandbred. Hav ved Bretagne. Solspejl i havet findes der et andet studie til Sol og ungdom i Davids Samling (B 455).
C.L. David erhvervede maleriet i 1927 af kunstsamleren J. Chr. T. Levinsen, som på grund af økonomiske problemer var nødsaget til at sælge ud af sin store Willumsen-samling. Det er samtidig det senest daterede maleri af Willumsen i Davids Samling, der i alt rummer 19 arbejder af kunstneren, hvoraf ni har tilhørt Levinsen.