Eva Stæhr-Nielsen (1911-1976)
Krukke, 1950-1968
Stentøj, Saxbo
I perioden 1932-1951 havde Eva Stæhr-Nielsen været den eneste fast tilknyttede formgiver hos Saxbo, idet andre keramikere såsom Axel Salto, Jais Nielsen og Hugo Liisberg kun gæstede værkstedet for at få brændt og glaseret deres arbejder.1 Men i begyndelsen af 1950’erne skete der en markant udvikling hos Saxbo. Man samarbejdede med udefrakommende keramikere, hvis modeller blev indlemmet i Saxbos genstandskatalog. Derudover arbejdede man også med andre materialer og nye glasurer og begyndte at producere mere rustikke og robuste former end tidligere set. Man talte om en ny ”Saxbo-stil”, hvilken også gav plads til, at man i produktionen, der hidtil havde fokuseret på fremstilling af seriearbejder, begyndte at udvikle unikaværker.
Denne store krukke er karakteristisk for de unikaværker, som Eva Stæhr-Nielsen fremstillede for Saxbo i 1950’erne. Sammenlignet med hendes tidlige værker i det ”klassiske”, glatte og organiske formsprog (MK 31), har Eva Stæhr-Nielsen hér fokuseret på at udforme en krukke i en grov skærv. Dens indridsede stregornamentik er forenklet til et kommalignende ornament, der kaldes for påfugleøje. Den anvendte glasur går under navnet Blåræv, og den var en af de glasurer, som Nathalie Krebs udviklede i årene 1931-1932, hvor Axel Salto arbejdede hos Saxbo.2
Denne store krukke er karakteristisk for de unikaværker, som Eva Stæhr-Nielsen fremstillede for Saxbo i 1950’erne. Sammenlignet med hendes tidlige værker i det ”klassiske”, glatte og organiske formsprog (MK 31), har Eva Stæhr-Nielsen hér fokuseret på at udforme en krukke i en grov skærv. Dens indridsede stregornamentik er forenklet til et kommalignende ornament, der kaldes for påfugleøje. Den anvendte glasur går under navnet Blåræv, og den var en af de glasurer, som Nathalie Krebs udviklede i årene 1931-1932, hvor Axel Salto arbejdede hos Saxbo.2