Fad af frittegods bemalet med blåt og sort under en klar glasur
I sultanernes husholdning anvendtes kinesisk porcelæn. En stor del er endnu i dag bevaret i museet i paladsområdet Topkapi i Istanbul, som rummer en af verdens fineste samlinger kinesisk celadon og blå-hvidt porcelæn. Det kostbare porcelæn udgjorde et ideal, som keramikerne i Iznik også meget direkte prøvede at efterligne.
Dekorationen med de kødfyldte pæoner samt de forskelligtformede blade er overtaget fra kinesisk porcelæn fra ming-perioden. Noget tilsvarende gælder fanens udsmykning. Her er det gentagne bølgemotiv imidlertid af den tyrkiske keramiker blevet forstærket med spiraler i sort farve, der ikke optræder på det kinesiske, blå-hvide porcelæn.