To tekstilfragmenter (samitum), silke og forsølvet papirlamel
Dette tekstil er vævet på en anden måde end museets øvrige lampasvævede stoffer fra den mongolske periode og er langt farverigere. Med sin stiliserede, kalligrafiske frise, hvor bogstavernes opstreger ender i dyrehoveder, sine livlige løver og griffer med rod i sasanidisk og byzantinsk tradition, samt sine overdådige, lotusagtige fantasiblomster på vildt slyngede arabeskestængler forener tekstilet træk fra både vestlig og østlig kultur.
Anvendelsen af papir til sølvtråden peger i retning af Kina, mens ikonografien er vestlig. Med vores nuværende viden er det umuligt at stedfæste tekstilet nærmere end ovenfor.
Anvendelsen af papir til sølvtråden peger i retning af Kina, mens ikonografien er vestlig. Med vores nuværende viden er det umuligt at stedfæste tekstilet nærmere end ovenfor.