Kongernes gave. Manuskript med seksuelle illustrationer
209 blade
Dette manuskript tilhører en genre af erotisk litteratur, som på tyrkisk kaldes bahname (fra arabisk bah, sex, lyst, libido). Genren eksisterede i Det Osmanniske Rige helt fra det 15. århundrede og bestod primært af ældre tekster oversat fra persisk og arabisk.
Manuskriptets hovedtekst er en tyrkisk oversættelse af en arabisk, erotisk manual, som tilskrives egypteren al-Tifashi (d. 1253), der var en lærd mand inden for seksuel hygiejne og mineralogi.1 Herudover indeholder det flere kortere tekster om mænds, kvinders og unge drenges skønhed og karaktertræk, samt en række kortere humoristiske anekdoter med erotisk indhold.2
Teksterne ledsages af hele 85 miniaturemalerier på pergament udført af flere forskellige, anonyme kunstnere. Nogle af malerierne skildrer teksternes handling ret nøjagtigt, mens andre forstærker deres erotiske undertoner ganske betragteligt.
Ud over deres eksplicitte seksuelle karakter ligner manuskriptets miniaturer på mange punkter andre osmanniske malerier fra samme periode. De omhyggelige gengivelser af forskellige klædedragter minder om et stort antal samtidige skildringer af både lokale og eksotiske mænd og kvinder (se f.eks. 172/2006 og 173/2006). Endvidere viser de perspektiviske landskabs- og arkitekturskildringer samt brugen af skyggeeffekter, at kunstnerne har ladet sig inspirere af europæisk kunst, hvilket var en udbredt tendens omkring år 1800 (se f.eks. 27/2008).
”En Kro-scene” (fol. 34r), der viser to græske drenge udklædt som kvinder, der danser på en beværtning i Istanbuls Galata-bydel. Gæsten, som sidder ved bordet med front mod beskueren, er interessant, fordi han lader til at optræde i flere af de efterfølgende sexscener (fol. 128r), samt på det helfigursportræt, som afslutter manuskriptet (fol. 209a). Mandens særlige turban identificerer ham som en osmannisk embedsmand, og det er muligt, at der er tale om manuskriptets unavngivne mæcen.3
Manuskriptets hovedtekst er en tyrkisk oversættelse af en arabisk, erotisk manual, som tilskrives egypteren al-Tifashi (d. 1253), der var en lærd mand inden for seksuel hygiejne og mineralogi.1 Herudover indeholder det flere kortere tekster om mænds, kvinders og unge drenges skønhed og karaktertræk, samt en række kortere humoristiske anekdoter med erotisk indhold.2
Teksterne ledsages af hele 85 miniaturemalerier på pergament udført af flere forskellige, anonyme kunstnere. Nogle af malerierne skildrer teksternes handling ret nøjagtigt, mens andre forstærker deres erotiske undertoner ganske betragteligt.
Ud over deres eksplicitte seksuelle karakter ligner manuskriptets miniaturer på mange punkter andre osmanniske malerier fra samme periode. De omhyggelige gengivelser af forskellige klædedragter minder om et stort antal samtidige skildringer af både lokale og eksotiske mænd og kvinder (se f.eks. 172/2006 og 173/2006). Endvidere viser de perspektiviske landskabs- og arkitekturskildringer samt brugen af skyggeeffekter, at kunstnerne har ladet sig inspirere af europæisk kunst, hvilket var en udbredt tendens omkring år 1800 (se f.eks. 27/2008).
”En Kro-scene” (fol. 34r), der viser to græske drenge udklædt som kvinder, der danser på en beværtning i Istanbuls Galata-bydel. Gæsten, som sidder ved bordet med front mod beskueren, er interessant, fordi han lader til at optræde i flere af de efterfølgende sexscener (fol. 128r), samt på det helfigursportræt, som afslutter manuskriptet (fol. 209a). Mandens særlige turban identificerer ham som en osmannisk embedsmand, og det er muligt, at der er tale om manuskriptets unavngivne mæcen.3