Miniature opklæbet på pap. ”En nauhria pengeudlåner”
Maleriet bærer indskriften ”Mahajan Naoriah”, hvilket kan oversættes som ”En nauhria pengeudlåner”. Det var en gruppe hindu-købmænd, der kom sydfra og primært handlede i Punjab.
Der findes en lidt enklere udgave af museets maleri med kun fire personer, og det synes atter at være fra samme serie, som en række publicerede folkelivsscener fra Nordindien. Det bærer indskriften: ”A Hurkurah (dak runner) delivering a letter to Shraffs (Bankers) of Nourie Hindoos”.1
Der er også publiceret en udgave af motivet med 5 personer, pengeudlåneren, tre skrivere og en budbringer. Dette maleri bærer indskriften ”Nouriya Sait” og kommer fra et komplet album med 52 illustrationer og med en kolofon, der angiver, at det er udført af Sani Tegneren fra Jalandhar i Punjab i 1860.2 Den kronologiske rækkefølge mellem de tre værker lader sig dårligt afgøre, men maleriet i Davids Samling er det kompositorisk mest komplicerede og måske også det skarpeste i personkarakteristikken,
Den centrale figur i museets maleri er pengeudlåneren, og de 6 siddende mænd omkring ham er hans bogholdere. Løberen eller budbringeren er manden med en stav, og den juvelbehængte herre fortæller måske om hans ankomst, eller måske beder han om et lån i lighed med manden til højre med en seddel i hånden.
Motivet tilhører den type skildringer af folkeliv og erhverv, som i Indien blev bestilt af tilrejsende europæere, især af englændere, hos lokale kunstnere. I denne velkomponerede scene er der dog også et usædvanligt element af humor. Hovedpersonen er fremstillet så velnæret, at hans dragt åbner sig over hans mave, mens han nidkært fører tilsyn med sine langt spinklere ansatte, der flittigt er bøjet over deres tykke bøger.
Maleriet er udført i Punjab, hvor den europæiske indflydelse især blev mærkbar efter 1849, da englænderne overtog administrationen af området. På bagsiden står med blyant: ”Muhammad Sanaullah de Jallandhar 1er dessinateur des Punjab military works”. Om dette er den samme kunstner som den ovennævnte ”Sani fra Jalandhar” kan ikke bevises, men det er sandsynligt.
Der findes en lidt enklere udgave af museets maleri med kun fire personer, og det synes atter at være fra samme serie, som en række publicerede folkelivsscener fra Nordindien. Det bærer indskriften: ”A Hurkurah (dak runner) delivering a letter to Shraffs (Bankers) of Nourie Hindoos”.1
Der er også publiceret en udgave af motivet med 5 personer, pengeudlåneren, tre skrivere og en budbringer. Dette maleri bærer indskriften ”Nouriya Sait” og kommer fra et komplet album med 52 illustrationer og med en kolofon, der angiver, at det er udført af Sani Tegneren fra Jalandhar i Punjab i 1860.2 Den kronologiske rækkefølge mellem de tre værker lader sig dårligt afgøre, men maleriet i Davids Samling er det kompositorisk mest komplicerede og måske også det skarpeste i personkarakteristikken,
Den centrale figur i museets maleri er pengeudlåneren, og de 6 siddende mænd omkring ham er hans bogholdere. Løberen eller budbringeren er manden med en stav, og den juvelbehængte herre fortæller måske om hans ankomst, eller måske beder han om et lån i lighed med manden til højre med en seddel i hånden.
Motivet tilhører den type skildringer af folkeliv og erhverv, som i Indien blev bestilt af tilrejsende europæere, især af englændere, hos lokale kunstnere. I denne velkomponerede scene er der dog også et usædvanligt element af humor. Hovedpersonen er fremstillet så velnæret, at hans dragt åbner sig over hans mave, mens han nidkært fører tilsyn med sine langt spinklere ansatte, der flittigt er bøjet over deres tykke bøger.
Maleriet er udført i Punjab, hvor den europæiske indflydelse især blev mærkbar efter 1849, da englænderne overtog administrationen af området. På bagsiden står med blyant: ”Muhammad Sanaullah de Jallandhar 1er dessinateur des Punjab military works”. Om dette er den samme kunstner som den ovennævnte ”Sani fra Jalandhar” kan ikke bevises, men det er sandsynligt.