Miniature opklæbet på et albumblad. ”I en guldsmeds værksted”
Selvom tegnestilen i denne genrescene fra Bundi er mindre raffineret end den, der kendes fra mogul-kunsten, så er farveintensiteten, ikke mindst i kvindernes klædedragt, slående. Den viltre og dramatiske himmel, der antyder et optrækkende uvejr er også typisk for kunsten i Rajasthan.
Scenen er et guldsmedeværksted, hvor mester selv med et fast greb om hendes skinneben er ved at fæstne en ring om en hindu-kvindes ankel. En yngre svend holder essen varm med et pusterør, mens han med højre hånd køler en ring. En pige sidder og gnasker på en rodfrugt, mens et par ivrigt samtalende kvinder – rigt dækket af smykker – kommer ind af døren.