Hjørnestolpe fra en kenotaf af udskåret træ
Hjørnestolpen stammer fra en kasseformet kenotaf , dvs. et mindesmærke anbragt oven på en grav. Den er udskåret med en meget rig arabeske-dekoration på de to sider af stolpen, der har vendt udad.
Øverst og nederst ses en indskrift i naskhi-kalligrafi med religiøst indhold. Andre dele af kenotafen befinder sig i dag i samlinger verden over, og deres indskrifter angiver navnene på træskæreren, på kalligrafen, samt at gravmonumentet er sat over en unavngiven fyrste.
Den rige farvelægning er karakteristisk for timuridernes kunst og kommer f.eks. også til udtryk i de mangefarvede fliser, der dekorerer arkitekturen i denne periode.