Flaske af klart glas, med facetslibninger
Flasken udmærker sig ved glassets klarhed, ved dens præcise forarbejdning og endelig ved dens ualmindelig gode bevaringstilstand. Den er dekoreret med to rækker af cirkulære felter, der giver et spil af lys og skygge og samtidig skaber en prismelignende effekt i glasset, hvilket modvirker opfattelsen af flaskens form.
Glasflasken tilhører i kraft af sin facetslibning en velkendt type med rødder i før-islamisk, sasanidisk glasproduktion (se 6/1969). Flaskens form med dens lange hals er derimod en særlig islamisk type, der udførtes i forskellige teknikker og med varierende dekoration i det iranske område i det 8.-13. århundrede.