Skål af frittegods bemalet med blåt i og med lustre over en opak, hvid glasur
Denne elegante og meget velbevarede skål tilhører en gruppe keramik, der efter 2. verdenskrig er blevet fundet nedgravet i store, uglaserede krukker i Gorgan, øst for Det Kaspiske Hav. Disse krukker har utvivlsomt udgjort et lager, bortgemt af en handelsmand forud for mongolernes ødelæggende angreb i 1220.
At keramikken ikke er fremstillet lokalt, fremgår af indskriften på en skål fra gruppen, der i dag befinder sig i Victoria and Albert Museum i London. Den bærer pottemagerens signatur: ”Muhammad fra Nishapur, bosiddende i Kashan”. Indskrifterne på de to skåle er persiske kærlighedsdigte, som kan have haft en mystisk, religiøs betydning.