Johan Thomas Lundbye (1818-1848)
Landskabsstudie fra Campagnen, 1845
Olie på papir
I sommeren 1845 drog Johan Thomas Lundbye ud på en rejse til Italien. Det var hans første udlandsrejse og destinationen var Rom. Turen dertil – via Tyskland, Schweiz og Frankrig – var lang og streng og i sin rejsedagbog skrev Lundbye, at han glædede sig til ro, til at opleve storbyen med alle dens seværdigheder og al dens folkeliv. Han glædede sig også til at gense sine venner, malerne J.A. Jerichau (1816-1883) og Thorald Læssøe (1816-1878), der på det tidspunkt var bosat i Rom, og som Lundbye flyttede ind hos.1
Lundbye var særdeles produktiv, og med stor iver skabte han skitser af alt det, som fangede hans opmærksomhed i den italienske hovedstad: Folkelivet og dyrene, de antikke skulpturer i de offentlige og private samlinger samt ikke mindst naturen, der i flere årtier havde haft en tiltrækningskraft på en række danske malere. I 1840’erne fik flere malere en forkærlighed for panoramiske udsigter over det vidstrakte landskab, og mange fandt motiver på den romerske Campagne – den store flodslette omkring Rom.2 Lundbye var ingen undtagelse. I sin dagbog d. 27. september 1845 skriver han om, hvorledes han for første gang drog ud for at opleve den romerske Campagne:
”Længe havde jeg ønsket at tilbringe en Dag i Campagnen, i denne underlige store Eensomhed… (…) Campagnen er det Deiligste, jeg har seet; saa stor, saa nobel saa jeg aldrig Naturen nogensteds”.3
Skitsepræget er tydeligt i det lille landskabsmaleri, som Lundbye udførte på Campagnen, sandsynligvis i det tidlige efterår 1845. Han har indfanget udsigten mod bjerget Torre del Quinto og koncentreret sig om at indfange lyset, der falder på bjerget. Maleriet er et studie til det store værk, En drift okser i Den romerske Campagne.4 Det var et af de billeder, som Lundbye sendte hjem fra Rom, før han selv vendte retur, i håb om, at det ville få stor succes hos det danske publikum.
Lundbye var særdeles produktiv, og med stor iver skabte han skitser af alt det, som fangede hans opmærksomhed i den italienske hovedstad: Folkelivet og dyrene, de antikke skulpturer i de offentlige og private samlinger samt ikke mindst naturen, der i flere årtier havde haft en tiltrækningskraft på en række danske malere. I 1840’erne fik flere malere en forkærlighed for panoramiske udsigter over det vidstrakte landskab, og mange fandt motiver på den romerske Campagne – den store flodslette omkring Rom.2 Lundbye var ingen undtagelse. I sin dagbog d. 27. september 1845 skriver han om, hvorledes han for første gang drog ud for at opleve den romerske Campagne:
”Længe havde jeg ønsket at tilbringe en Dag i Campagnen, i denne underlige store Eensomhed… (…) Campagnen er det Deiligste, jeg har seet; saa stor, saa nobel saa jeg aldrig Naturen nogensteds”.3
Skitsepræget er tydeligt i det lille landskabsmaleri, som Lundbye udførte på Campagnen, sandsynligvis i det tidlige efterår 1845. Han har indfanget udsigten mod bjerget Torre del Quinto og koncentreret sig om at indfange lyset, der falder på bjerget. Maleriet er et studie til det store værk, En drift okser i Den romerske Campagne.4 Det var et af de billeder, som Lundbye sendte hjem fra Rom, før han selv vendte retur, i håb om, at det ville få stor succes hos det danske publikum.