P.C. Skovgaard (1817-1875)
Parti af Nordskoven ved Jægerspris, 1842-1843
Olie på lærred
Det var særligt det fredfyldte, danske skovlandskab, som var et tilbagevendende motiv i P.C. Skovgaards store kompositioner, der ofte indtog monumentale formater. Som udgangspunkt for disse benyttede Skovgaard naturstudier, hvoraf en række af disse har en selvstændig værkkarakter. Det gælder bl.a. dette værk, Parti af Nordskoven ved Jægerspris, der er et studie til Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris – et værk, der blev beundret i samtiden og som regnes for Skovgaards gennembrudsbillede.1
Skovgaard har valgt at skildre et landskab, hvor der hersker ro og som synes uberørt af mennesker. I landskabet ses en lysning, hvor et gammelt, fuldkronet egetræ i billedets venstre side er i fokus. Og det er ikke noget tilfældigt egetræ. Det er det dengang mere end 700 år gamle træ, Storkeegen. I træets top har et storkepar bygget rede, og hvis man ser nærmere efter, kan man se en storkeunge i reden. Ikke overraskende har flere tolket Skovgaards maleri som et symbol på skabelsen af nationalstaten.2
Skovgaard fandt sit motiv i juni 1842, hvor han var i Nordskoven ved Jægerspris sammen med sin gode ven, maleren J.Th. Lundbye (1818-1848). Lundbye og Skovgaard tog om sommeren jævnligt på udflugter sammen i den nordsjællandske natur for at skaffe materiale til de store kompositioner, som de om vinteren udførte indenfor i deres malestue.3 Denne sommer i 1942 tegnede de begge Storkeegen, og hvorledes beretter Lundbye om i sin dagbog: ”Skovgaard tegnede efter vort tarvelige Middagsmaaltid, den ene af de mægtige gamle Ege og jeg Storkereden i Toppen af den og en stakkels Unge, som de underlige Forældre havde kastet ud.”.4
Motivet og kompositionen havde et klart formål for Skovgaard, idet han siden begyndelsen af 1840’erne havde forsøgt at vinde Kunstakademiets eftertragtede Neuhausenske Præmie. I 1841 havde han indsendt et bidrag, Sjællandsk landskab med Esrom Sø, men uden at blive belønnet for sine anstrengelser. Først i 1843 år lykkedes det ham at vinde med Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris. Præmien var det år netop forbeholdt landskabskunsten med følgende konkurrencebeskrivelse: ”Parti af en Skov i hvilken Egetræer ere fremherskende”. Skovgaard var en oplagt vinder, og efterfølgende blev maleriet købt til Den Kongelige Malerisamling (SMK).
Skovgaard har valgt at skildre et landskab, hvor der hersker ro og som synes uberørt af mennesker. I landskabet ses en lysning, hvor et gammelt, fuldkronet egetræ i billedets venstre side er i fokus. Og det er ikke noget tilfældigt egetræ. Det er det dengang mere end 700 år gamle træ, Storkeegen. I træets top har et storkepar bygget rede, og hvis man ser nærmere efter, kan man se en storkeunge i reden. Ikke overraskende har flere tolket Skovgaards maleri som et symbol på skabelsen af nationalstaten.2
Skovgaard fandt sit motiv i juni 1842, hvor han var i Nordskoven ved Jægerspris sammen med sin gode ven, maleren J.Th. Lundbye (1818-1848). Lundbye og Skovgaard tog om sommeren jævnligt på udflugter sammen i den nordsjællandske natur for at skaffe materiale til de store kompositioner, som de om vinteren udførte indenfor i deres malestue.3 Denne sommer i 1942 tegnede de begge Storkeegen, og hvorledes beretter Lundbye om i sin dagbog: ”Skovgaard tegnede efter vort tarvelige Middagsmaaltid, den ene af de mægtige gamle Ege og jeg Storkereden i Toppen af den og en stakkels Unge, som de underlige Forældre havde kastet ud.”.4
Motivet og kompositionen havde et klart formål for Skovgaard, idet han siden begyndelsen af 1840’erne havde forsøgt at vinde Kunstakademiets eftertragtede Neuhausenske Præmie. I 1841 havde han indsendt et bidrag, Sjællandsk landskab med Esrom Sø, men uden at blive belønnet for sine anstrengelser. Først i 1843 år lykkedes det ham at vinde med Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris. Præmien var det år netop forbeholdt landskabskunsten med følgende konkurrencebeskrivelse: ”Parti af en Skov i hvilken Egetræer ere fremherskende”. Skovgaard var en oplagt vinder, og efterfølgende blev maleriet købt til Den Kongelige Malerisamling (SMK).