Vigilius Eriksen (1722-1782)
Storfyrst Paul (senere zar Paul 1.), 1764
Olie på lærred
Storfyrst Paul (1754-1801) var søn af kejserinde Katarina 2. (1729-1796) og zar Peter 3. (1728-1762), som blev afsat ved et statskup i 1762. På dette tidspunkt var mange dog skuffede over, at Katarina 2. selv tog magten og ikke blot nøjedes med at udråbe sig til regent for storfyrst Paul. På den baggrund blev forholdet mellem mor og søn aldrig godt. Efter Katarinas 2. død blev Paul udråbt til zar Paul 1. af Rusland, og han var landets regent i perioden 1796-1801.
Vigilius Eriksen har skildret Paul som barn omkring 10-årsalderen. Han bærer en hvidpudret paryk, som er bundet med en sort sløjfe i nakken. Om halsen har han et hvidt, stramt halsbind og derudover et sort bånd, der bundet i en sløjfe. Den violet-rosa dragt er besat med kniplinger, og ligesom sin mor (14/1967), bærer han den fornemme kejserlige orden, Andreasordenen. Trods den aristokratiske fremtoning er ansigtsudtrykket forbavsende nærværende, og i de tunge, mørke øjne anes et strejf af sørgmodighed.
Portrættet af storfyrst Paul er udført i 1764, hvor Eriksen opholdt sig i Skt. Petersborg, og det er med stor sandsynlighed det maleri, som blev overrakt Katerina 2. på hendes søns 10-års fødselsdag.1 Hun blev så begejstret, at hun beordrede Eriksen til at gentage det i hel figur, hvilket han gjorde et par år senere.2 Derudover findes der en del værkstedsgentagelser af halvfigurportrættet. Én af disse befinder sig i Davids Samling.
Vigilius Eriksen har skildret Paul som barn omkring 10-årsalderen. Han bærer en hvidpudret paryk, som er bundet med en sort sløjfe i nakken. Om halsen har han et hvidt, stramt halsbind og derudover et sort bånd, der bundet i en sløjfe. Den violet-rosa dragt er besat med kniplinger, og ligesom sin mor (14/1967), bærer han den fornemme kejserlige orden, Andreasordenen. Trods den aristokratiske fremtoning er ansigtsudtrykket forbavsende nærværende, og i de tunge, mørke øjne anes et strejf af sørgmodighed.
Portrættet af storfyrst Paul er udført i 1764, hvor Eriksen opholdt sig i Skt. Petersborg, og det er med stor sandsynlighed det maleri, som blev overrakt Katerina 2. på hendes søns 10-års fødselsdag.1 Hun blev så begejstret, at hun beordrede Eriksen til at gentage det i hel figur, hvilket han gjorde et par år senere.2 Derudover findes der en del værkstedsgentagelser af halvfigurportrættet. Én af disse befinder sig i Davids Samling.