C.W. Eckersberg (1783-1853)
Akvædukten i Arcueil, 1812
Olie på lærred
I sin dagbog i årene 1810-1813 noterede C.W. Eckersberg sine talrige udflugter i og omkring den franske hovedstad Paris. Blandt andet besøgte han forstaden Arcueil, hvor han udførte flere tegninger og skitser, som han senere brugte som forarbejder til oliemalerier. Hertil hører dette maleri, Akvædukten i Arcueil, der sammen med dets pendant, Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp (16/1969), blev fuldført i Paris i december 1812.
Et fællestræk for begge værker er, at Eckersberg har valgt motiver, der krydser flere genrer inden for malerkunsten, nemlig byprospektet, genrebilledet og landskabsmaleriet. Et andet fællestræk er, at begge værker viser Eckersbergs interesse for linearperspektivet, der senere skulle få stor betydning for hans kunst samt i hans undervisning på Kunstakademiet i København.
Det var i Paris, at Eckersberg for første gang brugte nøje udregnede perspektivkonstruktioner i skildringen af sine omgivelser. Og det var oftest med udgangspunkt i byens arkitektur – i dette tilfælde akvædukten i Arcueil, som blev bygget i 1613-1623. Akvædukten bevæger sig fra maleriets højre side og ind i billedrummet, hvorefter den forsvinder bag de høje løvtræer, der breder sig i maleriets venstre side og understreger motivets landlige omgivelser. At Eckersberg har valgt en stram, men også ret så kompleks perspektivkonstruktion, skyldes måske, at han har ønsket at arbejde med perspektiviske linjer.1 Derudover spiller lyset og farverne en vigtig rolle, hvor især den lyseblå sommerhimmel, det hvide lagen, der hænger langs akvædukten samt de arbejdende, hvilende og spadserende folks klæder, hører til de fineste træk i den stemningsfulde skildring af hverdagslivet i Arcueil.
Udlånt til udstillingen
Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark
Et fællestræk for begge værker er, at Eckersberg har valgt motiver, der krydser flere genrer inden for malerkunsten, nemlig byprospektet, genrebilledet og landskabsmaleriet. Et andet fællestræk er, at begge værker viser Eckersbergs interesse for linearperspektivet, der senere skulle få stor betydning for hans kunst samt i hans undervisning på Kunstakademiet i København.
Det var i Paris, at Eckersberg for første gang brugte nøje udregnede perspektivkonstruktioner i skildringen af sine omgivelser. Og det var oftest med udgangspunkt i byens arkitektur – i dette tilfælde akvædukten i Arcueil, som blev bygget i 1613-1623. Akvædukten bevæger sig fra maleriets højre side og ind i billedrummet, hvorefter den forsvinder bag de høje løvtræer, der breder sig i maleriets venstre side og understreger motivets landlige omgivelser. At Eckersberg har valgt en stram, men også ret så kompleks perspektivkonstruktion, skyldes måske, at han har ønsket at arbejde med perspektiviske linjer.1 Derudover spiller lyset og farverne en vigtig rolle, hvor især den lyseblå sommerhimmel, det hvide lagen, der hænger langs akvædukten samt de arbejdende, hvilende og spadserende folks klæder, hører til de fineste træk i den stemningsfulde skildring af hverdagslivet i Arcueil.
Udlånt til udstillingen
Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark
Nivaagaards Malerisamling, Nivå, Danmark
28. januar – 16. juni, 2024
28. januar – 16. juni, 2024