C.W. Eckersberg (1783-1853)
Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo, 1824
Olie på lærred
C.W. Eckersberg udførte talrige byprospekter fra Rom i de år, hvor han boede i byen. I sin dagbog og breve omtalte han ivrigt de mange studier, som han lavede til fremtidige malerier af den evige stad og dens arkitektur. Da han rejste hjem til Danmark, medbragte han derfor hundredvis af tegninger og skitser. Nogle af disse blev senere til malerier, deriblandt Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo, der baserer sig på en tegning, udført et årti før maleriet.1
I billedets forgrund ses et optrin, hvor tre mænd spiller fingerspillet ”morra”, og hvor to kvinder, den ene med et lille barn, ser til. Den italienske stemning understreges af det varme lys og af pergolaen med det vildtvoksende løvværk og de tynde, snoede træstammer, der står i kontrast til murstenspillerne. Det er tydeligt, at Eckersberg har været mest fokuseret på at skildre det italienske folkeliv fremfor at dvæle ved arkitekturen. Ikke desto mindre er der referencer til Roms historiske fortid; i billedets midte ses kirken SS Giovanni e Paolo, og i venstre side ses ruinerne af en af de romerske akvædukter.
Udsigt fra Villa Casale med SS. Giovanni e Paolo blev malet på bestilling fra grosserer M. L. Nathanson (1780-1868), som var en stor støtte for Eckersberg i begyndelsen af dennes karriere. Det er hans familie, som Eckersberg portrætterede i ”Det Nathansonske Familiebillede” og det er hans to døtre, Bella og Hanna, som Eckersberg malede et dobbeltportræt af i 1820. 2 Bella Nathanson (1801-1878) blev d. 26. december 1824 gift med grosserer Jacob S. Trier (1799-1886), og til brylluppet blev maleriet skænket til det nygifte par af grosserer Nathanson, sammen med dets pendant (17/1969).3