Christen Købke
”Natten” (efter Bertel Thorvaldsens relief), 1834-1835
Olie på lærred
I 1815 bevidnede maleren C.W. Eckersberg (1783-1853), hvordan den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens (1770-1844) to berømte relieffer blev til, idet begge kunstnere opholdt sig i Rom og boede i samme hus.
Ifølge Eckersberg havde Thorvaldsen i længere tid kredset om et særligt motiv med rod i den antikke mytologi; nemlig en symbolsk skildring af Natten (Nyx) og hendes to børn, tvillingerne Søvn (Hypnos) og Død (Thanatos). Men han havde svært ved at få præciseret sine ideer. En nat havde han dog pludselig motivet i hovedet, og derpå var han stået op og havde hurtigt modelleret relieffet. Da Eckersberg kom forbi hans værelse om morgenen den efterfølgende dag, var relieffet så godt som færdigt, og der blev sendt bud efter en gipser. Inden denne nåede frem, havde Thorvaldsen også udført relieffets pendant, Dagen.1 Godt 20 år efter de to relieffers tilblivelse kopierede Christen Købke dem – dog ikke i gips, men derimod som grisaille-malerier.
Her ses det ene maleri, Natten, hvor den personificerede gudinde Nyx flyver med lukkede øjne over himlen med sine to sovende børn i sin favn. Hendes hårkrans er flettet af valmuer, der er en af hendes attributter og et symbol på søvn og død. En anden af Nyx attributter er uglen, der ses frontalt under hendes vinger. Uglen er nattens fugl, og hér et symbol på stilhed.
Da Thorvaldsen skabte sine relieffer i 1815, blev de hurtigt populære som dekorative udsmykninger i interiører såvel som eksteriører, bl.a. portrum. Der er sandsynligvis også grunden til, at Købke har udført sine to malerier, idet de – sammen med to landskabsmotiver (20/1969) (31/2014) – skulle udgøre udsmykningen i hans forældres spisestue i deres hjem på Blegdammen i København.2
Købkes maleri Dagen, pendanten til Natten, er også at finde i Davids Samling (B 358).
Ifølge Eckersberg havde Thorvaldsen i længere tid kredset om et særligt motiv med rod i den antikke mytologi; nemlig en symbolsk skildring af Natten (Nyx) og hendes to børn, tvillingerne Søvn (Hypnos) og Død (Thanatos). Men han havde svært ved at få præciseret sine ideer. En nat havde han dog pludselig motivet i hovedet, og derpå var han stået op og havde hurtigt modelleret relieffet. Da Eckersberg kom forbi hans værelse om morgenen den efterfølgende dag, var relieffet så godt som færdigt, og der blev sendt bud efter en gipser. Inden denne nåede frem, havde Thorvaldsen også udført relieffets pendant, Dagen.1 Godt 20 år efter de to relieffers tilblivelse kopierede Christen Købke dem – dog ikke i gips, men derimod som grisaille-malerier.
Her ses det ene maleri, Natten, hvor den personificerede gudinde Nyx flyver med lukkede øjne over himlen med sine to sovende børn i sin favn. Hendes hårkrans er flettet af valmuer, der er en af hendes attributter og et symbol på søvn og død. En anden af Nyx attributter er uglen, der ses frontalt under hendes vinger. Uglen er nattens fugl, og hér et symbol på stilhed.
Da Thorvaldsen skabte sine relieffer i 1815, blev de hurtigt populære som dekorative udsmykninger i interiører såvel som eksteriører, bl.a. portrum. Der er sandsynligvis også grunden til, at Købke har udført sine to malerier, idet de – sammen med to landskabsmotiver (20/1969) (31/2014) – skulle udgøre udsmykningen i hans forældres spisestue i deres hjem på Blegdammen i København.2
Købkes maleri Dagen, pendanten til Natten, er også at finde i Davids Samling (B 358).