Ispotte med kasserolle og låg, porcelæn
Den Kongelige Porcelainsfabrik, 1790-1800
Formen ’ispotte’ blev af Den Kongelige Porcelainsfabrik fremstillet til flere steltyper, heriblandt det blåmalede porcelæn med Musselmønster. Den komplette ispotte – som denne i Davids Samling – bestod af tre dele, der foruden selve potten indbefattede en kasserolle og et låg med håndtag. Ispotten kunne anvendes til afkøling af mindre småretter, f.eks. kaviar, der blev anbragt i kasserollen, mens knust is blev lagt i både låg og potte. Alene kunne ispotten anvendes som et ”flaskeskjul” – eller sagt med et andet ord, en vinkøler.1
Formen og fabriksmærket – de tre blå bølger – viser, at denne ispotte er blevet udført i årene mellem 1790 og 1800. Den blå dekoration har maleren Lars Hansen, som i mange år var ansat på Den Kongelige Porcelainsfabrik, stået for. Det vidner hans signatur, som er to korte parallelle streger eller buer, om.
Lars Hansen nævnes af flere som Den Kongelige Porcelainsfabriks første ”blåmaler” samtidig med, at han også omtales som en af de betydeligste malere i fabrikkens første år.2 Desværre vides der kun lidt om ham, ud over at han var soldat, inden han blev ansat ved porcelænsfabrikken i 1775, og at hans version af Musselmønster udviklede sig til at blive særdeles flot og detaljeret, sammenlignet med de andre maleres, der også arbejdede med de blå dekorationer i slutningen af det 18. århundrede.3