Bouillonkop med låg og fad, blødt porcelæn
Louis Antoine Fournier, 1760-1766
Den runde bouillonkop med låg og underfad af blødt porcelæn, er prydet med polykrome dekorationer i form af forskellige blomster og frugter såsom pærer og druer. Koppens hanke samt lågknoppen er modelleret som snoede grene. Alle dele er forsynet med et fletrelief langs kanten og bemalet med et skelmønster i purpur. Bouillonkoppen, der er mærket ”F5” i guld i bunden, stammer fra franskmanden Louis Antoine Fourniers porcelænsfabrik og hører til den porcelænsproduktion, der som den første blev påbegyndt i Danmark.
Louis Antoine Fournier (c. 1720-?) kom til Danmark i 1759. Det var Frederik 5. (1723-1766), som havde sendt bud efter ham med det formål, at han skulle forsøge at starte en porcelænsproduktion i den såkaldte Blåtårnfabrik i København.1 Fournier, som tidligere havde arbejdet på porcelænsfabrikkerne i Vincennes og Sèvres i Frankrig, fremstillede det såkaldte pâte tendre – kaldet blødt porcelæn på dansk. I modsætning til det hårde, hvide porcelæn, som man kendte fra Kina, havde det bløde, flødefarvede porcelæn en mere porøs struktur, fordi der indgik meget lidt eller ingen kaolin i porcelænets lermasse. Det bløde porcelæn blev brændt ved lavere temperatur end det hårde porcelæn, og det var af den grund mere porøst og upraktisk at anvende.2
Karakteristisk for Fourniers produktion af blødt porcelæn var, at den især bestod af mindre stykker bordservice. Genstandenes dekorationer blev udført i overglasurfarver, og der er hovedsageligt tale om blomster og frugter samt stafferinger og forgyldning, som det også er tilfældet med museets bouillonkop. Men en porcelænsproduktion på dette tidspunkt i midten af det 18. århundrede var en særdeles omkostelig affære. Det har sandsynligvis været grunden til, at Fournier valgte at indstille sit arbejde og forlade Danmark i 1766.3
C.L. David erhvervede Fourniers bouillonkop med låg og underfad i Paris i 1933. Ud over bouillon-koppen rummer Davids Samling også et par flade tallerkner fra Fourniers porcelænsfabrik (KP 14a-b).
Louis Antoine Fournier (c. 1720-?) kom til Danmark i 1759. Det var Frederik 5. (1723-1766), som havde sendt bud efter ham med det formål, at han skulle forsøge at starte en porcelænsproduktion i den såkaldte Blåtårnfabrik i København.1 Fournier, som tidligere havde arbejdet på porcelænsfabrikkerne i Vincennes og Sèvres i Frankrig, fremstillede det såkaldte pâte tendre – kaldet blødt porcelæn på dansk. I modsætning til det hårde, hvide porcelæn, som man kendte fra Kina, havde det bløde, flødefarvede porcelæn en mere porøs struktur, fordi der indgik meget lidt eller ingen kaolin i porcelænets lermasse. Det bløde porcelæn blev brændt ved lavere temperatur end det hårde porcelæn, og det var af den grund mere porøst og upraktisk at anvende.2
Karakteristisk for Fourniers produktion af blødt porcelæn var, at den især bestod af mindre stykker bordservice. Genstandenes dekorationer blev udført i overglasurfarver, og der er hovedsageligt tale om blomster og frugter samt stafferinger og forgyldning, som det også er tilfældet med museets bouillonkop. Men en porcelænsproduktion på dette tidspunkt i midten af det 18. århundrede var en særdeles omkostelig affære. Det har sandsynligvis været grunden til, at Fournier valgte at indstille sit arbejde og forlade Danmark i 1766.3
C.L. David erhvervede Fourniers bouillonkop med låg og underfad i Paris i 1933. Ud over bouillon-koppen rummer Davids Samling også et par flade tallerkner fra Fourniers porcelænsfabrik (KP 14a-b).
